« Tilbage til oversigten

Ferring Lægemidler A/S

Ferring Lægemidler A/S
Kay Fiskers Plads 11
2300 København S
88 16 88 17
www.ferring.dk

Ferring Lægemidler A/S er det danske datterselskab af Ferring Pharmaceuticals. Ferring blev grundlagt af lægen Frederik Paulsen fra øen Föhr, den største af de nordfrisiske øer. En person, der er født på Föhr kaldes en 'ferring' - deraf virkesomhedens navn.

Dr. Paulsen var som forsker drevet af visionen om at fremstille lægemidler på kroppens vilkår. Han udviklede og patenterede en metode til udtagning af peptider fra svinehypofyser. Udtagningen blev foretaget på slagterier, og eftersom de store slagterier lå i Sydsverige og Danmark, var det naturligt, at virksomheden først fik adresse her.

Problemet med metoden var, at det var svært at udtage tilstrækkeligt rene peptidhormoner. Løsningen blev at fremstille dem syntetisk, og i 1961 kunne Ferring således som en af de første virksomheder i verden fremstille peptidhormonerne vasopressin og oxytocin syntetisk. Konsekvensen var, at størstedelen af bivirkningerne forsvandt, og at virksomheden ikke længere var afhængig af adgangen til svinehypofyser.

Herefter fulgte en international satsning, som i 1980'erne og 90'ërne resulterede i opbygningen af datterselskaber verden over. Der er i dag 45 datterselskaber med over 3.500 ansatte. Det danske datterselskab Ferring Lægemidler A/S, har til huse i Ferrings 'International Pharma Science Center' i Ørestaden, og beskæftiger ca. 20 personer inden for områderne urologi, gynækologi/obstetrik og gastroenterologi. Udover det danske datterselskab huser bygningen i Ørestaden bl.a. også R & D, Regulatorisk afdeling samt en række administrative funktioner. Ferrings hovedkvarter er beliggende i Saint-Prex i Schweiz.

Produkter