jeg føler tisse trang meget ofte især om natten
hej brevkasse ..jeg har et stort problem og det er at føler tisse trang meget ofte især om natten hvor jeg tjat tisse helt op til 20 gange i løbet af en nat ..jeg har knap nok lagt mig efter at har tisset en lille tår inden jeg gen føler at jeg skal tisse det er meget forstyrende for min natte søvn .. jeg skal lige sige at det snart har stået på siden jeg var omkring 33-34 år og nu er jeg 49 ..der har været perioder hvor jeg har følt det har været væk men lige nu er det slemt .. det er der også om dagen men der kan jeg bedre holde føelsen ud men når man skal sove er det ikke til ... jeg fik for 7-8 år siden en kikkert undersøgelse og der så man ikke noget unormalt og for 4 måneder siden fik jeg taget en blodprøve for protatakræft og den normal (kan man regne md den ? ) jeg synes at jeg føler mig svimmel nogle gange om morgenen kan det hænge sammen med min meget tjat tisseri om natten ?? det med at lave et skema er meget svært da jeg jo som sagt kun tjat tisse nogle gange kun få dråber og med besvær ..men det letter et kort øje blik jeg har altid været en nervøs person og er for tiden på lykkepiller er det noget der kan spille ind på tisseriet ?? håber at i kan give mig nogle gode råd så jeg kan få en normal hverdag igen både om natten og på mit job i lufthavnen .. hilse klaus nord andersen
Svar
Kære Klaus.
Tak for dit brev.
Når man skal passe job - eller i det hele taget have dagen til at hænge sammen - er det vigtigt, at man får sin nattesøvn. Og som du beskriver det, har du overhovedet ikke chance for at falde i dyb og hvilende søvn.
Du skal udredes for din natlige vandladning (polyuri) hos din læge - eller på en specialafdeling. Ofte er der gode medicinske muligheder sammen med en god bækkenbundstræning og gode drikkevaner om aftenen.
Nogle former for medicin kan have indvirken på vandladningen - man kan læse indstikssedlen i medicinpakken under punktet 'bivirkninger' for at se, om netop den medicin, som man har fået ordineret af lægen har den bivirkning. Hvis det er en medicin, man skal tage permanent, er det vigtigt at vide - nogle gange hjælper det at skifte mærke.
Kontinensforeningen har målrettede infopakker til mænd med vandladningsbesvær - behandlingsmuligheder, årsager m.v. skrevet af specialister. Kontakt foreningen på info@kontinens.dk og bed om at få en pakke specielt ilagt informationspjecen Vandladning hos voksne. Med informationerne får du helt sikkert et bedre udgangspunkt at tale med din læge om din natlige inkontinens.
De venligste hilsener - KONTINENSFORENINGEN