Støt en god sag - meld dig ind!
Mere end 400.000 danskere lider af en eller anden form for inkontinens. De har problemer med at holde på urin og/eller afføring.
Kontinensforeningens fornemste mål er via informationsmaterialer at nå ud til så mange som muligt. At få budskabet ud om, at der hele tiden udvikles nye behandlingsmuligheder - og at stadig flere kan helbredes eller hjælpes til en mere værdig og bedre hverdag. Det handler jo om, at den enkelte patient får en bedre livskvallitet.
Du kan hjælpe Kontinensforeningen til at kunne udgive endnu flere kvalitetsmæssige informationsblade, temapjecer og foldere med at melde dig ind.
Medlemsbladet KontinensNyt udgives 4 gange årligt og omhandler hver gang et gennemgående tema med information og artikler om urin- og afføringsinkontinens hos mænd, kvinder og børn. Samtidig udgiver foreningen nye målrettede informationspjecer med informationer om diagnoser, de nyeste behandlingsmetoder og forebyggelse om urin- og afføringsinkontinens hos voksne og børn.