Vores dreng er afføringsinkontinent og skal starte i skolen - hvad gør vi?

 

Hej Kontinensforening,
Det er med stor interesse at vi som forældre er blevet gjort bekendt med jeres eksistens, samt at problemerne evt. kan være fysisk betonet.
 
Vi som forældre har snart daglige bekymringer for at vores søn Vores søn på 6 år ikke skal nå at blive renlig mht. afføring, inden han skal starte i skolen.
 
Vi har forsøgt mangt og meget for at hjælpe eller "presse" Vores søn til at blive renlig.
- Vi har, desværre, skældt ud, uden nogen form for hjælp.
- Indført regler og gaveordning hvis han holdt sig ren i en periode - hjalp meget kortvarrigt.
- Forsøgt med samtaler om emnet - selvsagt uden effekt.
- Fortvivlet skiftet og vasket underbukser igen og igen.
 
Alt i alt ting som har stresset vores søn mere end det har gavnet og noget som giver os en følelse af ikke at gøre det godt nok.
 

Problemet kort fortalt
Vores søn er renlig hvad angår tis og har været det siden han var ca- 4½ år.

Der sker selvfølgeligt uheld som for alle andre børn, hvis han er optaget af en leg eller lign. men det er ydderst sjældent.
Det er selvfølgeligt også sket at han har tisset i sengen om natten hvis vi har glemt at få ham på toilettet inden han skal sove.
 
Hvad angår afføring, så er det en lidt anden sag.
Vores søn har desværre ikke været renlig mht. dette i nogen form for længere perioder. Det længste vi har oplevet er vel 3 uger
hvor der ikke har været noget uheld. Vi føler dog at perioderne hvor Vores søn har ferie og er hjemme hos os i en længere periode,
der går det bedre end når han er i børnehave. Det sker tit, næsten dagligt, at Vores søn "prutter" en smule i sine underbukser og
efterfølgende skal på toilettet. Det er sjældent at det er "hele ladningen" der kommer ud i underbukserne, men den smule der
kommer er jo længe nok til at han føler ubehag og det lugter fælt efter kort tid. Der er aldrig sket uheld med afføring om natten.
 
Selv siger Vores søn:
- jeg legede lige så godt og så skete det bare.
- øhh jeg kunne ikke mærke at jeg skulle prutte, så det kom bare ud inden jeg nåede at gå på toilettet.
- jeg kunne ikke "trykke det tilbage" og det kom ud inden jog nåede på toilettet.
 
 
Set fra vores synspunkt, så går Vores søn på toilettet 1 gang dagligt for at komme af med afføring og det er ikke en behagelig oplevelse for ham.
Vores søns afføring er fast og meget stort - en voksen ville have kvaler ved at skulle af med en prut af den størrelse, så måske gør det ondt !
Vi har forsøgt at afsætte en halv time om morgenen til at han kan sidde og muligvis få det ordnet inden han skal afsted i børnehave.
Vores søn er dog ikke udpræget tålmodig, så det var ikke nogen succes - dog med undtagelse af en enkelt morgen hvor han stolt råbte at nu havde
han fået lavet en ordentlig prut.
 
Vores søn har altid haddet lugten af afføring og må gå ud af rummet når lillesøster skulle skiftes - har gjort at vi har ment det nok var psykisk betonet.
Det er også et problem for ham at skulle sidde til "offentlig skue" i børnehaven hvor der ikke er nogen form for privatrum til at få det klaret.
 
Vi synes at vi har prøvet alverdens ting, fra samtale til regler og desværre åbenlys frustration. Vores søn er på alle andre punkter meget fremme i
forhold til hans alder, men vi frygter selvfølgeligt at dette skal komme til at hæmme ham i skolen og evt. betyde mobning mv.
 
Vi håber vi har beskrevet Vores søns og vores situation så godt så i kan danne jer et indblik i det og fremsende materiale som kan danne ram en evt. opstart af behandling.
 
De bedste hilsener
mor og far

Klik her for at downloade Vejledning for Danske pædiatere om forstoppelse