2 historieforløb om afføringsinkontinens hos børn

Historien om den 8-årige

Kære Kontinensforening,
Ja, nu hører I det nok igen, men vi oplever at stå meget alene om opgaven at få løst vores 8-åriges dreng afføringsinkontinensproblem.
Vi blev for 2 år siden henvist til hospitalet og kom til en lægesamtale. Vores søn blev undersøgt og begyndte i et Movicol-forløb. Samtidig blev vi tilknyttet en sygeplejersken på hospitalets børneambulatorium. Med jævne mellemrum har vi så været der til en snak og en test. Men situationen er på 2 år uforandret. Vi har ikke længere kontakt, men kan bare ringe! Vi har fået at vide, at vores søn skal have 3 måneder uden ’uheld’, før vi må stoppe Movicol-behandlingen, som har stået på i 2 år!!
Det er så svært at tro på, at der nogensinde sker bedring – men jeg skriver egentlig, fordi jeg lige har læst om emnet på jeres hjemmeside - og vil høre om det er muligt at få tilsendt foreningens informationsmaterialer. Vores søn har ’kun’ problemer med afføringsinkontinens.
Med venlig hilsen
Marianne fra Fyn

Kære Marianne
Tak for din mail. Du har ret – vi hører meget ofte, at børn i alle aldre har problemer med deres afføring – men vi hjælper meget gerne med gode informationer, idet det jo er en hæslig situation for barnet, at være bange for at have afføring i bukserne – som ofte sker, uden at barnet på nogen måde kan mærke det – før det begynder at lugte og blive ubehageligt. Og så hører vi også, at både barn og forældre føler sig ’lost’ i behandlersystemet.
Jeg vil skynde mig at fremsende de materialer om børneinkontinens (afføringsinkontinens), som vi har udgivet. Selvom I har kontakt til jeres lokale sygehus, er det måske alligevel en god idé også at prøve at kontakte nogle af de behandlingssteder, som er angivet i informationsmaterialerne, og få deres mening om sagen og måske et tilbud om fornyet undersøgelse og behandling.
Informationerne sendes fra kontoret i dag.
De venligste hilsener
Aase Randstoft, Kontinensforeningen

Et par dage senere modtager kontoret denne mail
Tusind tak Aase - Dejligt at høre så hurtigt fra jer.
Jeg kan ikke forstå, vi ikke har fundet jer – altså Kontinensforeningen - noget før. Vi er meget glade og takker for det tilsendte som hele familien nu vil studere. Vi vil gerne støtte Kontinensforeningen med et familiemedlemskab.
Med venlig hilsen
Marianne og familie

Historien om den 4-årige

Hej Kontinensforening
Vi er en familie med en dreng på 4½ år, der går i børnehave. Han har problemer med at holde på afføringen. Vi har prøvet at kontakte vores egen læge, men han siger, at det er psykisk betinget – og sikkert fordi han har 2 mindre søskende! - Men det tror vi ikke rigtig på længere! Vi har hørt lidt og læst på Kontinensforeningens hjemmeside under læserbrevene om inkontinens hos børn.
Vi vil gerne have tilsendt noget informationsmateriale omkring børn og inkontinens.
En far fra Vestjylland


Kære far og familie fra Vestjylland
Tak for mailen. Vi er glade for, at I har fået gode informationer fra foreningens hjemmeside, så I kan komme videre og få hjulpet jeres søn.
Afføringsinkontinens skal der kigges på – og det skyldes yderst sjældent psykiske årsager – men er generelt et tegn på forstoppelse.
Børn i den alder vokser meget – og ofte meget uens, således at de indre organer ikke rigtig følger med (blære og tarm) væksten – desuden er de fleste børn også meget bevidste om hvordan toiletforholdene er. De vil ofte gerne være private på toilettet og klare alting selv, og det er desværre i mange både børnehaver og skoler, der ikke har mulighed for. Enten er toiletterne indrettet, så børnene ikke kan sidde i fred og ro, eller også er de skræmmende og ulækre. Desuden er der rigtig mange børn, der holder sig, hvis de leger – og så undertrykker de i alt for lang tid de signaler, som tarmen sender om, at den skal tømmes. Derved kommer afføringen ned i den allersidste del af tarmen (ampullen), som normalt skal være tom. Her står afføringen så og drænes for væske – den ophober sig som hårde knolde og står og trykker på tarmudgangen (numsehullet). Når så barnet hopper og løber rundt og leger, så er den lille ringmuskel (numsehullet) ikke stærk nok til at holde på den ophobede afføring – og så laver barnet i bukserne uden at kunne mærke det, før det er for sent. Barnet skal altså lære at gå på toilettet, så snart tarmen melder, at nu er det tid. Så sendes der et signal til hjernen – og når man så sidder på toilettet og er parat, så sender tarmen et signal retur til hjernen om, at nu er det OK at lukke op for tarmåbningen og blive tømt.
Indimellem kan forstoppelsen også påvirke blæren og dens funktion – så det er vigtigt, at barnet lærer at mærke signalerne og have mulighed for at gå på toilettet i tide.
Det er også vigtigt, at barnet er så stort og modent – og motiveret for at blive undersøgt og selv gøre en aktiv indsats for at få tarmen til at lystre – ellers er det meget svært for lægen/kontinenssygeplejersken at arbejde sammen med barnet omkring behandlingen.
Jeg fremsender børneinkontinens-informationspakken til dig hurtigst muligt.
De venligste hilsener
Aase Randstoft, Kontinensforeningen