Mænd kan også træne bækkenbunden

Af kontinensfysioterapeut Laila Ravnkilde Marlet,
Master i Rehabilitering,
bestyrelsesmedlem Kontinensforeningen.
Projekt- og udviklingskonsulent.

Artiklen har tidligere været bragt i Kontinensnyt nr. 1 foråret 2007.
Med Laila Ravnkilde Marlets tilladelse bringes den som et genoptryk,
der er tilrettet af fysioterapeuterne Merete Haahr Bagger og Karin Bromose Andersen,
og opdateret i forhold til den aktuelle status.

Inkontinens kan have store konsevenser

Mange mænd har problemer med vandladning og inkontinens. Derfor tilbyder Odense Kommunes Aktivitets- og Træningsafdeling ikke kun bækkenbundstræning til kvinder men også til mænd. Undersøgelser viser, at træningstilbudet hjælper flere af de mandlige deltagere.

Vandladnings- og inkontinensproblemer kan have store konsekvenser for mænds livskvalitet.  
De oplever typisk problemer med, at de drypper i bukserne efter at de har været på toilettet eller at de ofte har så kraftig en trang til at skulle på toilettet, at de ikke kan holde vandladningen tilbage. Mænd med inkontinens skal typisk på toilettet med få timers interval om dagen, og om natten bliver søvnen måske forstyrret 3-4 gange af toiletbesøg. Vandladning og toiletbesøg kommer derfor nemt til at styre deres liv og udfoldelsesmuligheder. Oven i det har en del mænd efter 40-års alderen også problemer med at gennemføre samleje og med at kunne få rejsning af penis. En del af problemerne kan skyldes forstørret prostata eller operationer af prostatakirtlen og svag bækkenbund.

Undersøgelse og spørgeskema

Inden mændene begynder på Odense Kommunes tilbud om bækkenbundstræning bliver de udredt af en fysioterapeut med speciel viden om inkontinens. Mændene rådes til at tage kontakt til egen læge, hvis han/hun ikke allerede er involveret i problemet. De skal også udfylde et skema med spørgsmål om, i hvor høj grad de er generet af inkontinens i dagligdagen. For at se, om træningen har haft en effekt, udfylder de samme slags spørgeskema, når træningen stopper og igen 3 mdr. efter at holdet er slut. Mændene udfylder desuden et væske- vandladningsskema over 2-3 dage, hvilket giver konkrete tal på deres vandladningsproblemer:
Fysioterapeuterne bruger oplysningerne i skemaet til at planlægge bækkenbundstræningen, og tallene er med til at gøre mændene bevidste om, hvor de skal sætte ind.

Praktiske øvelser og teori

Selve bækkenbundstræningen indeholder en praktisk og en teoretisk del. Den praktiske del består af venepumpeøvelser, kropsbevidsthedsøvelser og knibeøvelser i forskellige stillinger fx liggende, stående og gående eller knibeøvelser i de situationer, hvor det er sværest at holde tæt. Det kan måske være, når man rejser sig fra en stol eller har tungt arbejde. Den teoretiske del er undervisning i bækkenets og underlivets anatomi og hvordan bækkenbundsmusklerne virker. Desuden undervises mændene i emner, som kan have betydning for problemerne: eksempelvis medicin, drikke- og vandladningsvaner, blæretræning, kost og fordøjelse.

Fysioterapeuterne tilbyder desuden mændene en undersøgelse af knibefunktionen i bækkenbundsmusklen. Denne undersøgelse gør, at både manden og fysioterapeuten får konstateret, om manden kan knibe rigtigt, og ud fra resultaterne af undersøgelsen kan fysioterapeuten vejlede den enkelte mand i, hvordan han skal træne.

Mændene oplæres også i, hvordan de selv kan teste bækkenbundsmusklerne og følge med i om der sker fremskridt. De får udleveret en træningsdagbog, hvor de kan skrive op, hvor meget de træner hjemme og på den måde selv holde øje med deres træningsindsats. En sygeplejerske informerer mændene om medicin, og om hvornår man er berettiget til at få bevilget bleer og andre inkontinenshjælpemidler fra kommunen.

Gode resultater

Bækkenbundstræningen stiler imod, at den enkelte mand skal nå de mål, som han selv har for sin træning. Undersøgelsesskemaerne viser, at de fleste af mændene enten mindsker eller helt fjerner deres vandlandningsproblemer efter, at de har deltaget i bækkenbundstræning.

Livskvaliteten øges, idet mændene bliver bedre til at kontrollere deres vandlanding og de nu kan færdes mere frit uden hele tiden at skulle tænke på næste toiletbesøg og på, hvor det nærmeste toilet er. Flere sover bedre om natten, fordi de nu skal færre gange op på toilettet; dette uden at de har været nødt til at tage ekstra medicin. Mændene udtrykker desuden stor tilfredshed med, at få information om deres krop, om årsager til, hvorfor vandladningsproblemerne opstår og med at de får konkrete ideer til, hvad de selv kan gøre for at mindske problemerne.

Mange af mændene har ikke talt med andre om deres vandladningsproblemer og synes det er en stor lettelse at kunne tale med andre mænd i samme situation og få gode ideer til, hvordan de kommer videre. De mænd som ikke mærker nogen effekt af bækkenbundstræningen, prøver fysioterapeuterne at hjælpe videre i behandlingssystemet.

Status på bækkenbundstræning til mænd i Odense Kommune i 2009

I Odense Kommune tilbydes fortsat udredning, vejledning samt bækkenbundstræning til mænd med inkontinensproblemer, som ikke har mulighed for at deltage i bækkenbundstræning i andet regi.

Siden artiklen blev publiceret i 2007, har vi haft svært ved at samle deltagere nok til et hold på 7-9 mænd inden for en overskuelig tidsramme. Det kunne godt tage op til 1 helt år, og medførte således lang ventetid for de først henviste.

Som konsekvens heraf  har vi tilbudt individuelle træningsforløb á 3 gange. Imellem træningsgangene selvtræner mændene. Vi har forsøgsvis oprettet et hold med kun 4 deltagere, men erfaringerne viste, at et lille hold ikke gav den fornødne erfaringsudveksling mellem deltagerne, og for lidt dynamik i undervisningen, hvorfor individuel træning var at foretrække.

Vores erfaringer har vist, at området fortsat er tabubelagt for mænd. Dette viser sig ved, at det ofte er ægtefællen der ringer på mandens vegne, eller at manden ved telefonisk henvendelse ofte i første omgang ønsker at få tilsendt en pjece med øvelser, og helst selv vil løse problemet. Han vil ofte helst træne på egen hånd, frem for at deltage på et holdtilbud. Vi oplever også hyppigt, at manden ikke har talt med egen læge om problemet, og skal motiveres hertil.

Når en mand har henvendt sig omkring inkontinensproblemer tilbydes han altid et hjemmebesøg, hvor udredningen påbegyndes. Vi vurderer hjemmebesøget som meget værdifuldt, idet det giver mulighed for at få et samlet billede af mandens situation og ressourcer til træning. Det giver os også mulighed for at se hvordan manden bor, og klarer sig i hjemmet, og om der er behov for andre tiltag. Fx hjælpemidler eller anden form for træning.

Mange af mændene benytter sig udelukkende af den rådgivning og vejledning de modtager i forbindelse med udredningen, og er rigtig godt tilfredse med det. Et eksempel kan være, at en mand, ved at ændre drikkevaner, får nedsat sine natlige toiletbesøg fra at være oppe 4 gange hver nat, til 1-2 gange hver nat, og er tilfreds med det resultat, og ikke ønsker at fortsætte med træning.

Vores oplevelse er, at mændene er meget konkrete, og gode til at omsætte råd og vejledning til handling.
Størstedelen af vores henvendelser fra mænd, ender med råd og vejledning, hvilket forklarer den faldende hold-aktivitet; det er således ikke et udtryk for, at færre mænd henvender sig.
Vi kan således kun opfordre mændene til fortsat at henvende sig – du skal ikke leve med din inkontinens, der er meget at gøre!

Ønskes yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte Merete Haahr Bagger på e-mail: mhb@odense.dk eller Karin Bromose Andersen på e-mail: kabj@odense.dk.

Inkontinens er stadig et tabu

- Mænd er generelt forlegne over at tale om vandladnings- eller inkontinensproblemer, holder problemerne for sig selv.
- Mange mænd tror fejlagtigt, at inkontinens er noget der følger med, når man bliver ældre, noget man må lære at leve med.
- Men det passer ikke, der er meget at gøre!

Forskningsresultater om effekt af bækkenbundstræning til mænd

Den engelske fysioterapeut Grace Dorey har forsket i bækkenbundstræning til mænd. 3 måneders bækkenbundstræning havde følgende effekt:
- 75 % blev helbredt for deres efterdrypsinkontinens
- 40 % fik normal rejsning af penis
- 35 % fik forbedret rejsning af penis
- 25,5 % havde ingen effekt af bækkenbundstræningen.
- Efter prostataoperation bliver mændene hurtigere tætte, end hvis de ikke får bækkenbundstræning.
Kilde: Grace Dorey 2005 og Kontinensforeningens informationspjece ”Mænd og bækkenbundstræning”.

Typiske symptomer hos mænd, der har vandladnings- og inkontinensproblemer

- Kraftig vandladningstrang, som kan være vanskelig at kontrollere
- Ufrivillig vandlanding
- Efterdryp i bukserne efter vandladning
- Hyppige vandladninger
- Vandladning om natten
- Besvær med at få vandladningen i gang
- Urinstrålen er slap
- Blæren bliver ikke tømt helt ved vandladning
- Problemer med at få rejsning af penis
- Problemer med at kunne gennemføre samleje

Hvor udbredt er vandladningsproblemer hos mænd?

- 100.000 – 150.000 danske mænd over 40 år lider af ufrivillig vandladning.
- Min 50 % af mænd over 40 år har et eller flere af symptomerne nævnt ovenfor.
- Ca. 20-30 % af mænd over 80 år har problemer med ufrivillig vandladning.
- Problemerne er tiltagende med stigende alder
Kilde: Debra E. Irwing, Ian Milsom, Steinar Hunskaar m.fl. (2006) og Kontinensforeningens informationspjece ”Mænd og inkontinens”.

Oplysninger om Odense Kommunes bækkenbundstræningshold

- Mændene får individuel udredning og rådgivning v.fysioterapeut.
- Træningen foregår enten individuelt eller på hold, hvis muligt.
- Bækkenbundstræningen varetages af specialuddannede fysioterapeuter.
- Holdtræning foregår 2 timer pr. uge i 10 uger på et af kommunens træningscentre. Der deltager 7-9 mænd pr. hold.
- Den individuelle træning består af 3 træningsgange. Træningen kan foregå i hjemmet eller på træningscenter. Det forudsættes at manden selvtræner mellem de 3 sessioner med fysioterapeuten.   
- Mændene skal visiteres til tilbuddet.
- Deltagerne betaler hver 50,- kr. for materialer og pjecer, som udleveres

Du kan finde pjecer om Odense Kommunes bækkenbundstræning til henholdsvis mænd og kvinder på  WWW.odense.dk/okae, under menu punktet Aktivitet & Træning, Genoptræning, Bækkenbundstræning

Du kan læse servicedeklarationen for bækkenbundstræning i Odense Kommune på hjemmesiden
www.odense.dk, under menu punktet Kommunen, Forvaltninger, Ældre & Handicapforvaltningen, Servicedeklarationer, Bækkenbundstræning.

Sådan tester du som mand din knibefunktion i bækkenbunden

Når du spænder i bækkenbundsmusklerne, skal det føles som du holder på en prut! Du skal desuden mærke, at du kniber sammen om endetarmsåbningen og løfter mellemkødet mellem pungen og endetarmen op i kroppen. Du kan teste knibet ved at sætte et par fingre ved endetarmen eller mellemkødet og mærke, at bunden løfter sig. Hvis du stiller dig foran et spejl, kan du se, at penis vipper opad mod maven, når du kniber. Det der sker, når man kniber i bækkenbundsmusklerne, er at man ”knækker” både endetarmen og urinrøret på samme måde, som når man knækker en haveslange for at stoppe vandet.

Forudsætningen for, at man kan træne sin bækkenbund, er, at man udfører knibet rigtigt og ikke spænder i balle- og mavemusklerne samtidig!