Inkontinenskonferencen 2010

 

2.-3. november 2010, Comwell Kolding

Konferencen sætter fokus på inkontinens og mulighederne for behandling, udredning og samfundsmæssig perspektivering. Gennem to inspirerende konferencedage med oplæg og erfaringsudveksling bliver deltagerne opdateret om den nyeste viden inden for området. I tilknytning til konferencen vil der være en udstilling af inkontinenshjælpemidler og produkter fra medicinalindustrien.

Konferencen, som arrangeres af Hjælpemiddelinstituttet, henvender sig til alle, der arbejder inden for området: kontinenssygeplejersker, hjemmesygeplejersker, fysioterapeuter, sundhedsplejersker m.fl.

På programmet er emner som bl.a.:

Mænd og inkontinens
Fysioterapeutiske træningsprogrammer i kommunal genoptræning
Børn og inkontinens
Afføringskontinens
Tilgang til kvinder med anden etnisk baggrund
Bevilling af inkontinenshjælpemidler – den nye lovgivning om frit valg af hjælpemidler

Der vil være oplæg ved bl.a. lektor Anders la Cour fra CBS, cand. jur. Anita Klindt, sygeplejerske, ph.d. Linda Schumann Scheel, læge og sexolog Jesper Bay-Hansen, specialsygeplejerske Gerd Johnsen, uroterapeut Ragna Holste fra Skejby Sygehus samt leder af sundhedsplejen i Gentofte Kommune Lisbeth Wilms.
 
Blandt oplægsholderne er også Jakob Haugaard, der fortæller om sin 14 år lange karriere som inkontinent barn. Han sov på Århus Stiftstidende, og når han var sammen med kammerater, holdt sig vågen for ikke at tisse i sengen. Altid at være opmærksom på sin inkontinens krævede megen energi, og han lærte at bruge mange kneb og tricks for at klare livets aktiviteter. At aflære sig livet som inkontinent sammenligner han med at lære at være tørlagt alkoholiker.

Læs mere om Inkontinenskonferencen 2010 på www.hmi.dk

 
Læs om og se film om Jacob Hougaards kamp med inkontinens som barn her


Inkontinenskonferencens øvrige foredrag og indlæg kan du læse via linket her